- af Charles Rafenstain
En kassestol er en uundværlig del af borgens indretning. Der findes
flere versioner af kassestole som senere udvikler sig til det velkendte 1500-tallets
tøndestol. Formålet ved kassestolens facon er at den bruges primært
for at ”fange” varme fra den åbne kamin og samtidig for
at dække ryggen fra beboelsens trækluft. Efter samme princip fungerede
middelalderens alkover, hvor man sov i en slags trækasse med åbning
i den øverste del, faktisk en slags ”fuglhus” for mennesker.
I en middelalderlig beboelse prøvede man at optimere varmfordelingen
og på den måde spare på brændet. I de fleste bevarede
huse og bondegårde fra Tirol, finder vi det samme system som de middelalderlige
huse her oppe i Skandinavien. Stuen var i nærheden af køkkenet
og ofte også en del af det. Når man lavede mad og dermed fyrede
op i ovnen, gik varmen ind i stuen. Stuen blev ligeledes varmet op senere
på aftenen, mens resten af huset forblev koldt. Sovegemakkerne var ofte
bygget ved siden af stuen, og når man gik i seng åbnede man for
døren ind til stuen for at få varmen ind. I middelalderen vidste
man nemlig godt hvor værdifulde brande var.
Rekonstruktion
Selve rekonstruktionen er blevet gennemført af Peter Vemming og Charles
Jones i tømrerværkstedet på Middelaldercentret. Det tog
mindst 30 timers frivilligt arbejde efter lukketid for at fremstille den.
Stolen er bygget af egetræsplanker som er savet og håndhøvlet.
Det har været forbavsende at se hvor mange brædder der gik til
for at bygge stolen! Jeg skønner at selve træet, som stolen består
af, udgør kun 40 % af det sammenlagte forbrug. Når man fremstiller
sådan en kassestol, skal man være meget opmærksom på,
at egetræet skal være tørt og ikke er blevet fældet
for nyligt.
Alt i alt kan jeg kun anbefale at bygge en kassestol. Det er behagelig at
sidde i, specielt fordi den giver ly. Desuden er det en fornøjelse
at bruge den foran en åben kamin mens man læser en god bog eller
blot vil nyde et krus rødvin.
