Den sorte død

I år 1348 rasede pesten over Europa. I bogen ”der schwarze Tod in Europa” af Klaus Bergdolt, kan man læse hvor hurtig sygdommen spredte sig. Til forår kom den ’store død’ fra Venedig omkring 1352-53, begravede man de sidste lig i de nordligste kroge af Skandinavien. Det får os til at forstå, hvor hurtig kontakten forgik mellem mennesker. I samme bog bliver også forklaret, at de forskellige europæiske handelsveje bragte pesten med sig. Til lands og til vands. Ergo var der en tæt kontakt mellem de forskellige europæiske lande og deres beboer.

Handelsveje i Europa
Søger man mere specifikke svar, kunne man se på de italienske købmænd som eksporterede deres varer til det nordlige Europa. Brokade og damaskstoffer, silke, glas og meget mere kommer til Danmark via italienske købmænd, som brugte den tyske Hansa som mellemled. Sådan nogle rejser tog op til seks måneder og op til tre måneder ophold i det sted, hvor man skulle aflevere varen. Det er igen en vigtig faktor for konceptet, men kritiske personer kan med rette påpege at pesten og købmænd har meget lidt at gøre med en ridder fra Südtirol og hans følge på rejse i Danmark. Beviserne for dette findes der også, og endda fra en meget berømt historisk person. Minnesangeren og ridder Oswald von Wolkenstain, skriver i en af sine mange sange: ”…og i Danmark var det også langt tid siden jeg har målt mig med andre riddere!”. Oswald var godt nok to generationer yngre end Francisk von Rafenstain, men sangen blev alligevel skrevet omkring 1420. Læser man oven i købet biografien ”Ich Wolkenstein”, bliver man overrasket om hvor meget Oswald rejste omkring i Europa. Han vendte tilbage til sin lille borg på Ratzes i Salern og havde lært at tale fem nye sprog siden han forlod det sidst. Udover Oswald von Wolkenstain, kan man tage endnu flere aspekter i betragtning.

Oswald von Wolkenstain

Südtirol var dengang en del af det Habsburgske rige, som var meget engageret i internationale forhold og interessekonflikter, og ikke mindst altid i pengenød. Adelige som tjente under Habsburgerne måtte ofte forlade deres hjemegn og drage ud i krig eller gifte sig i udlandet for at styrke rigets magt.
Alle disse punkter støtter teorien at velhavende folk rejste meget i middelalderen, også fra Südtirol til Danmark. Dermed kan man forsvare at riddere som Rafenstain godt kunne have opholdt sig her i landet i en begrænset periode. Det eneste kompromis er, at vi pt. ikke kender navnet på Francisks kone, selvom vi har nogle formodninger om det. Det er dog usandsynligt at hun har haft med Danmark at gøre. I vores fiktive del af historien har v dog valgt at gå på kompromis med det.

Den fiktive historie
Ridder Francisk von Rafenstain havde det rigeligt travlt med at passe sin borg nær Bozen og med sit deltidsarbejde som dommervikar ved landsretten i Gries. Han var vant til den daglige rutine, og glad for at høsten gik godt, da han fik den triste meddelelse om sin kones død.
Francisk blev alene med sønnen Daniel, og verden så lige pludselig helt anderledes ud. Alt var så tomt og sørgeligt. Borgens besætning gjorde alt hvad de kunne for at aflaste ridderen og hans
søn, således at de fik tid til at komme over det. Dagene gik, og efter to måneder kom tiden til at afklare situationen om arven. Francisks afdøde kone havde efterladt en mindre formue sammen med mange uafsluttede handel og forretninger. En af disse var en ikke endnu udbetalt gæld på 150 Mark Berner, Meraner mønt, som Rafenstains svoger havde lånt af den afdøde søster.

Ved nærmere undersøgelse har det vist sig, at svogeren har investeret disse penge i det tyske Hanseforbund for at opnå ret til import af saltet sild fra Danmark til Südtirol. Takket være flere interessekonflikter i denne sag, måtte ridder Francisk von Rafenstain rejse med sin følge mod Danmark for at finde en løsning der kan tilfredsstille alle parter.

PProblemet er blot at Rafenstains borg ikke kunne være ubemandet hele året. Ridder Francisk havde derfor besluttet sig for at tage til Danmark til foråret og vende hjem til efteråret, inden vinhøsten skulle i gang. At rejse i mildt vejr var bedre, og desuden kunne han bruge de lange vinteraftener på sin borg til at føre regnskabet, samt følge op på sit arbejde som dommervikar.

Nu efter tre år er det stadig ikke lykkes at finde en løsning på denne strid. Det giver anledning til bekymring hos Rafenstain, da der samtidigt er rygter om at svogeren ikke kun skulle have investeret pengene i importretten af saltet sild, men også selv er i store økonomiske vanskeligheder, blandt andet fordi Hanserådet skulle have forlangt større summer end de 150 mark. Efter dette rygte er det meget usikkert, hvor lang tid det vil tage at få tingene bragt i orden, hvis det nogen siden vil lykkes. Efter disse mange års rejsen frem og tilbage til Danmark, har de fleste i følget lært at snakke dansk. Nogen har lært hurtigere end andre, men alt taget i betragtning lyder det ganske godt.

For tiden opholder sig Ridder Rafenstain og hans følge sig i købstaden Sundkøbing, hvor de søger hjælp og råd af den lokale købmand og borgmester. Sundkøbings købmand har nemlig gode kontakter i den tyske hanse og eksporterer også masser af saltet sild… måske lykkedes det endelig at afslutte sagen…

Vores koncept, den fiktive del og de kilder der understøtter den
- af Charles Francisk von Rafenstain

Indledning
Når vi samles til en arrangement eller blot deltager som frivillige medhjælpere på middelaldercentret i dragt, er der behov for at fortælle publikummet om vores historie og koncept.
Hvordan kan man i det hele taget forklare at en gruppe ”Süd Tiroler” lever i Danmark og taler dansk?
Ja, det virker i første øjeblik urealistisk og forkert. Så begyndte jeg først med at søge, om der var nogle kilder for at forsvare vores koncept. Men hvor skal man begynde at lede, hvis ikke man aner det? Beslutningen blev at kontakte nogle gode venner jeg har i Bozen, bland andet Armin Torrgler, Magister i Middelalderarkæologi som samarbejder tæt med universitetet i Innsbruck. Armin gav mig gode tips samt informationer og gode ideer hvor jeg kunne lede efter de svar, som er så vigtige for vores historiske rollespil. Researchen tog alt i alt omkring tre måneder og til sidst fik jeg meget mere ud af det end jeg først havde forventet. Her nedunder er resultatet af vores arbejde.

Südtirol og Danmark
For at forstå i hvor stort omfang rejser og transport, ikke mindst interaktion mellem adskillige europæiske nationer forgik i middelalderen, er det nødvendig at analysere forskellige aspekter som kan understrege helheden til sidst.