Untitled Document

af Charles Rafenstain
I dag findes der kun få eksempler på bevarede skjorter fra middelalderen. Mange af dem er blevet fundet i en fragmenteret tilstand som kun kan rekonstrueres ved hjælp af en meget nøjagtig tekstilrestaurering. Fra middelalderen har vi bevarede skjorter som dem fra Viborg fra 1100- tallet, Chelles fra årene 1120-1170, Arras skjorten fra 1160, skjorten af den franske konge Louis den IX mellem 1214 og 1270, Rogart skjorten fra Sutherland i England fra 1400- tallet, samt to eller tre andre uden rigtig kildeanvisning.

Så findes der adskillige kalkmalerier mellem 1350 og 1400, hvor der tydelig kan ses skjorter malet i detaljer. Typisk ved martyr scener, hvor man afklædte stakkelerne inden torturen skulle begynde. Lægger man alle de tilgængelige kilder sammen og konfronterer man de forskellige skjorter, vil man blive forbavset over, hvor lidt skjorten har udviklet sig over 5 århundrede. Det mest typiske model som tangerer de fleste kilder er uden tvivl Arras – skjorten som vi har valgt som model for vores rekonstruktion.

Rekonstruktionen
Selve skjorten er blevet udført på nøjagtig samme måde som en middelalderlig skjorte. Som stof er der blevet brugt hør af en meget enestående slags: Håndvævet og på en vævebredde af 60 cm., præcis lige som de originale skjorter som er bevaret fra middelalderen. Den er købt i en landsby i Rumænien, er mindst hundred år gammel og fejler intet. Vævning er væsentlig mere tæt og fast i forhold til det hør man kan købe i dag. Udover det, kan man tydelig se, at stoffet er blevet bleget i

solen og er mere hvid forsiden end på bagsiden. Ser man på tegningen af Arras skjorten, lægger man mærke til, at skjortens mønstre er baseret på en såkaldte ”sparsnit” på en vævebredde af 60 cm.
Skjorten er blevet efterfølgende syet totalt i hånden med en gammeldags hørtråd, for at fuldende rekonstruktionen og holde stilen.

Hvordan det føles at arbejde med skjorten på
En meget spændende del af projektet var at afprøve skjorten i praksis. Malthe tog skjorten og de – på samme måde fremstillede – underbukser på, og derefter resten af tøjet: Hoser, koften og strudhætten. Det var en meget varm dag og Malthe arbejdede i langt tid.
Da dagen var omme og vi spurgte om hvordan det var at have skjorten på, svarede Malthe at skjorten er lidt mere ru at have på i forhold til en der er lavet med nutidens hør, men til gengæld meget mere svedabsorberende og slidstærkt. Skjorten var, rigtigt nok – slet ikke gennemblødt. Som afslutning kan man sige, at skjorten er en af de påklædningsdele som ikke altid kan ses når man går rundt i dragt. Det har dog ikke hindret os at gennemføre en rekonstruktion som har beriget vores viden og fik os til at forstå hvor meget forskel der egentlig er, når man klæder sig i noget som er vævet efter gammel maner og syet efter de originale fund.

Rekonstruktionen er blevet gennemført af Mette Larsen, alias Franziska fra Awr.

Billede fra et kalkmaleri i kapellet i Schloss Runkelstein. Manden yderst til venstre
bærer en skjorte med knapper (?). – fra ”Schloss Runkelstein, die Bilderburg”.

Nedenfor ses et kalkmaleri fra ”i mesi di Trento” som illustrerer bønder iklædt i skjorte midt under vinhøsten

Rekonstruktioner

Skjorte i hør