Sygdom i middelalderen var en normal sag i hverdagen, og skulle man tælle børnene fra 0 til 3års alderen med i gennemsnitsalderen af befolkningen, ville resultatet ikke være særligt høj. Mænd i middelalderen blev i gennemsnit ca. 30 år og kvinder ligger en del under. Det kan skyldes talrige barnefødsler, amningsperioder og ikke mindst de mange kvinder, som døde i barselssengen.
Dog havde enhver kristen pligt til at yde omsorg for den syge eller lignende. Men manglen på læger og kyndige folk var stor, så almindelige bønder måtte klare sig med de midler de havde i form af folkemedicin, som bestod af naturmidler der var overleveret fra generation til generation. Man kunne også bede til forskellige hegler, fx St. Rocchus. Egentlige læger fandt man mest ved hoffer. Dog kunne man i mere alvorlige sygdomstilfælde søge hjælp i en hospits eller spital, som for de fleste var enten den første eller sidste udvej. Bozen havde også sådan en spital (Heiligen Geist Spital). Den stod lige under i dagens Posthus, ved siden af Dominikanerkirken. Når man omtaler Spitaler, er det værd at nævne den stadig eksisterende Hopitaller ridderordenen, som opstod rundt tusind år siden for at beskytte hospitserne og spitalerne til pilgrimme i det hellige land.

Udgravninger af skeletter viser at de fleste mennesker levede et meget fysik anstrengende liv, som satte sine spor på både knogler og tænder. Huller i tænderne har man observeret hos de fleste udgravninger, men også slidgigt har været en plage hos de fleste mennesker i middelalder.

Lægekunsten i middelalderen var baseret på gamle skrifter fra oldtidens stor læger som Hippokrates (460- 377 f.kr.)! Sidst i 700-tallet blev et kloster stiftet i Salerno syd fra Napoli, som blev grundstenen til en lægeskole, hvor der blev undervist i middelalderens lægekunst. Det primære mål var at lære om de fire væsker. Man mente nemlig at alt bestod af fire elementer - altså jord, vand, ild og luft. Disse elementer havde hver sin modpart varme – kulde, fugt – tørke. Man mente, at luft var varm og fugtigt, at ild var varm og tør, at jord var kold og tør, at vand kold og fugtigt. Man anslog at blod var ligesom luft. Flegma (slim) var ligesom vand, gul galde var som ild, og sort galde var som jord. Disse 4 væsker skulle være i balance! Var de det, var man naturligvis rask, men var mængden af væsken for stor eller lille, blev der ubalance i væskeblanding og der forekom derved sygdom. Fx havde man feber måtte man anvende en plante vis medicin var kold og fugtig. Derfor var planter også inddelt i fire kategorier. //.

Sygdom & helbredelses metoder
Af Mette Kristensen